Hvad er W3C?

W3C - eller World Wide Web Consortium - udarbejder åbne standarder for, hvordan velorganiserede hjemmesider bør skrues sammen. At overholde standarderne for XHTML og CSS, som hjemmesiden her gør, er et "must" i fremtiden. Af umiddelbare fordele kan nævnes:

  • flest muligt forskellige browsere er understøttet (ikke kun Internet Explorer),
  • hjemmesider, der følger W3C's standarder, placerer sig bedre i søgemaskiner som f.eks. Google,
  • hjemmesiderne bliver væsentligt nemmere (og dermed billigere) at vedligeholde,
  • de kan bruges af andre medier - f.eks. håndholdte enheder,
  • sidst men ikke mindst vil hjemmesider, der er udviklet i XHTML og CSS, være hurtigere og smidigere, da deres kode fylder meget mindre end sider, der designes med tabeller og gammeldags layout-HTML.

Du kan klikke på ikonerne for selv at teste XHTML- og CSS-koden på denne side.

Hvad er XHTML?

XHTML er forkortelsen for Extensible HyperText Markup Language. XHTML er en mere strikt og ren version af internettets grundsprog, HTML. XHTML forventes på sigt at erstatte HTML.

Hvad er CSS?

CSS er forkortelsen for Cascading Style Sheets. Styles bestemmer, hvordan HTML-elementerne fremstår på skærmen. Styles anvendt på denne hjemmeside findes i særskilte style sheets (css-filer), som bestemmer designet for hele hjemmesiden. CSS er dermed en meget rationel og tidsbesparende metode til design (og re-design).

Hvad er WAI og WCAG?

WAI-WCAG-ikonet fortæller om hjemmesidens tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelser. WAI, The Web Accessibility Initiative, er et W3C initiativ, som udvikler strategier, retningslinjer og ressourcer til hjælp for at øge tilgængeligheden.

WCAG er forkortelsen for Web Content Accessibility Guidelines. WCAG er specificeret på tre niveauer: A, AA og AAA (højeste niveau).

Du kan selv tjekke tilgængelighed for denne og andre hjemmesider på f.eks.: totalvalidator.com, eller du kan læse mere om denne standard ved at klikke på ikonet.